Vi bliver ikke rost for at være langsomme...
Forleden havde jeg en snak med to gode veninder. Vi har alle oplevet stress – min ene veninde er pt deltidssygemeldt fra arbejde og min anden veninde har to gange været sygemeldt i flere måneder fra sit job.
Vi talte om, hvad der gør at så mange af os 'knækker' og går ned med stress. Også selvom vi inderst inde godt ved, hvad der skal til for at undgå stress – så ruller verden bare derudaf uanset og det kan være svært ikke at blive fanget i stressfælden.
Vi bliver rost for at være hurtige
Det ligger til vores samfund, vores kultur at vi bliver rost for at være hurtige.
– Wauw, har du løbet 10 km på under 40 min! Sejt!
– Hold da op – nåede du virkelig alt det papirarbejde OG at have 6 klienter på én dag – hvor er du effektiv.
– Næææ, har du både bagt kager og boller, gjort rent og pyntet op til fødselsdag bare her til morgen – sikke en supermor!
Vi skal være effektive, kompetente, kvikke, hurtige, dygtige, ikke spilde tiden, skynde os at leve livet...
Men ... hvorfor?
Skulle vi ikke bare tage at NYDE livet?
Langsom er ikke lig med doven
Et af problemerne med at alt skal gå så hulens stærkt, er ikke kun kravene fra vores omverden – men også kravene, vi stiller til os selv.
Både mine veninder og jeg genkender følelsen af dårlig samvittighed og at være doven, når vi tillader os selv at skrue ned for tempoet og bare slappe af.
Men – der er en kæmpe forskel på at være doven – og på at slappe af!
Hvorfor er der så mange af os, der ikke kan slappe af uden at føle os dovne – og dermed flove og skamfulde over det?
Skru tempoet ned og læg mærke til livet omkring dig
Et af de største problemer ved at leve livet i overhalingsbanen (som de fleste mennesker i den vestlige verden gør i dag), er ikke bare at vi nedbryder os selv – vores kroppe og hjerner er ikke bygget til det høje tempo.
Så der er ikke noget at sige til at mange af os er fuldstændigt overvældede over alt det, vi 'skal' nå i dag, og af al den information, vi får smidt i hovedet og som vi skal prøve at fordøje.
Mange af os gør måske også automatisk det, vi bliver anerkendt for i det offentlige rum – og ikke det, vi har brug for.
Og hvad hvis det, vi har brug for, bliver forbigået – fordi vi ikke får anerkendelse for det?
Men måske er det største problem ved denne alt for hurtige livsstil at vi faktisk går glip af vores eget liv!
Når vi har så travlt med at skynde os – så har vi ikke tid og overskud til at nyde vores børn, vores familie, vores venner, nyde vores eget selvskab, naturens gaver, vores fritidsinteresser, vores arbejde...
Vi har ikke tid til at nyde livet!
Og hvis dét ikke er meningen med livet – hvad er så? Hvis vi altid har så travlt med at komme videre – hvad går vi så ikke glip af? Og til hvilken pris?
Så min opfordring til alle jer gode mennesker derude – stop op, sæt tempoet ned, lyt til din indre stemme – hvad har du LYST til at lave, ikke hvad du skulle og burde...
Og for alt i verden -
❤ NYD DIT MIRAKULØSE LIV ❤
Kh Anne
Vil du have hjælp til at finde din indre ro, så kan du hente min guide til indre ro her: