Med de rette yoga øvelser og redskaber fra yogaens verden kan du dæmpe symptomerne på stress og finde en indre ro og balance.
I bogen får du viden om …
I bogen 'Yoga mod stress' vil du kunne læse meget mere om stresssymptomer, og om hvorfor yoga øvelser er så gode til at mindske stress og skabe mere overskud og balance i en ellers presset hverdag.
Med bogen introducerer jeg dig til en holistisk tilgang til stress – bl.a. viden om de forskellige 'stresstyper' med udgangspunkt i ayurveda, som giver dig mulighed for at lære, hvordan du reagerer på stress, så du kan vælge den type yoga, åndedrætsøvelser m.m. der hjælper netop dig bedst.
Du får de bedste beroligende yoga øvelser mod stress, som du nemt kan lave hjemme og får glæde af med det samme, du kommer igang. Alle yoga øvelser er ledsaget af udførlige billedbeskrivelser, så det er overskueligt at komme i gang – uanset om du er ny i yogaens verden eller har dyrket yoga i mange år.
Du får også de mest effektive åndedrætsøvelser, der sænker stressen på kort tid, og skønne mindfulness- og meditationsøvelser, som giver dig større ro og overskud.
Bogen kommer også ind på emner som kost, søvn og nye vaner, for skal stress bekæmpes, handler det ikke om punktbehandlinger, men om at lave en gennemgribende livsændring, som skaber den indre ro, du har behov for.