Yin yoga – Hvad er yin yoga

Jeg husker tydeligt min første oplevelse med yin yoga tilbage i 2005... Jeg boede på det tidspunkt i London og var inkarneret vinyasa yoga udøver. Jeg havde meldt mig til en workshop med en lærer, der skulle være rigtig god til at undervise i anatomi. Det viste sig at være den lærer, der ‘opfandt’ yin yogaen, som vi kender det i vesten i dag: Paul Grilley.

Jeg ved ikke, hvad jeg havde af forventninger, men det var ikke at ligge i en stilling i 5 minutter! Jeg var vant til, at bevæge mig forholdsvist hurtigt igennem et flow af stillinger og det var pinefuldt for mig, at ligge stille i så lang tid. Bare være – uden at foretage mig noget.

Stillingerne var udfordrende og det krævede virkelig meget af mig, for at blive på måtten og ikke løbe skrigende ud af lokalet. Min krop var anspændt og tankerne kørte rundt i hovedet.

Men så skete der noget fantastisk: efter et lille stykke tid gav min krop efter, jeg sank dybere og dybere ind i stillingen – og ind i stilheden. Jeg gav slip og overgav mig til yin yogaen.

Hvad er yin yoga – Stilhedens yoga

Yin yoga bliver ofte kaldet ’Den stille praksis’ og er en rolig og meditativ yogaform, hvor man bruger liggende og siddende stillinger, som typisk holdes i 3-5 minutter.

I modsætning til de fleste andre former for yoga, hvor man arbejder meget med musklerne, forsøger man i yin yoga at give mere slip i musklerne og i stedet arbejde med kroppens ’yin-væv’: bindevæv, sener og led og på et mere subtilt plan: kroppens energibaner.

Yin yoga består mest af siddende og liggende stillinger (der findes kun én stående yin stilling). Kroppen får støtte af gulvet, af puder og tæpper, så den kan give efter i de lange, blide stræk, der åbner kroppens bindevæv og energibaner.

Umiddelbart kan yin yoga virke meget enkelt – man skal ’bare’ ligge stille i en yogastilling i nogle minutter. Det kan kræve både mod og tålmodighed at vælge stilheden og bringe krop og sind til ro i den vilde verden, vi lever i. Men denne stilhed kan skabe dyb forandring i både din krop, sind og sjæl.

Yin yoga er i bund og grund en meget enkel og ydmyg praksis, der giver os muligheden for netop det – hvis vi tør at tillade det.

Yin yoga gennem tiden

Den form, det meste yin yoga tager udgangspunkt i i dag, blev sammenfattet af den amerikanske yogalærer Paul Grilley. Grilley var, i en kort periode i 80’erne, elev hos kampsportsmesteren Paulie Zink, som underviste i Taoistisk yoga, der er baseret på kinesisk filosofi og yin/yang teori. Paul Grilley blev især begejstret for den mere passive yin del og udviklede herefter videre på den.

Den stille, meditative yin yoga har dog altid været en del af yogaen, så på den måde er den ikke et nyt fænomen. I mange af de gamle yogatekster, som fx Yoga Sutras og Hatha Yoga Pradipika, står der meget lidt om den fysiske del af yogaen, og de yogastillinger, der er nævnt, er siddende yin-agtige stillinger, som forbereder kroppen til meditation.

I de senere år er yin yoga blevet overordentligt populært. Store sportsfolk laver yin, som et kompliment til deres yang prægede sport. Unge har glæde af det meditative aspekt i yin yogaen, som modpol til et liv med meget skærmtid og hvor man skal være meget ’på’. Ældre nyder godt af yin yogaen for at opnå større mobilitet i bindevævet, som stivner med alderen. Kort sagt yin yoga er for alle.

Yin yoga indbyder til et stille rum i en travl og hektisk verden. Det er et åndehul i hverdagen og en vej til at lære sig selv bedre at kende.

Hvad er yin yoga godt for?

Yin yoga stimulerer og vitaliserer kroppens væv og hjælpe dig med at skabe mere bevægelsesfrihed i kroppen. Mange oplever at jo ældre de bliver, jo mere stive (og ømme) bliver de. Ofte sker der også det at vores bevægelser bliver mere indskrænkede med alderen, især hvis man sidder meget ned det meste af dagen, som mange af os jo desværre gør. Bindevævet tørrer ud og stivner. Den tid, du har i en yin stilling, kan føles som en god omgang massage, der virkelig løsner op. Ofte vil du kunne mærke kroppens væv åbne sig op, så du efter en yin yoga praksis føler dig lettere og fri for spændinger.

Yin yoga får dig over i det beroligende parasympatiske nervesystem. Det kan være at yin stillingerne til tider føles udfordrende og derfor heller ikke helt så afslappende. Og hvis stilheden i starten føles provokerende, så vil den for de fleste munde ud i mange gode gaver efterhånden.

Rent mentalt og følelsesmæssigt er der også meget guld at hente i en yin yoga praksis. Roen i yin stillingerne giver dig en god mulighed for at møde dig selv i stilheden. Det styrker ikke bare din kropsbevidsthed, men også din evne til at lytte indad. Og måske blive bevidst om følelser og tanker, som er blevet gemt væk, eller som der ikke har været plads til i en travl hverdag. I yin yoga kan vi øve os i at være milde mod os selv, at være tålmodige og observere, hvad der dukker op.

Yin yoga er rigtig god mental træning; de mange minutter i en stilling giver os masser af tid til at udforske, hvad der sker rent mentalt. Det kan være tankemylder; du kan arbejde med at få en større rummelighed overfor de følelser, der dukker op; du kan træne sindet til ikke at ‘gå ind i’ tankerne; du kan udvide dit perspektiv.

Du styrker altså både dit nærvær, evnen til at rumme følelser og tanker, din fysiske krop og får mulighed for at lære dig selv bedre at kende ved at lave yin yoga.

Hvordan praktiseres yin yoga

Yin yoga er en mindful og meditativ praksis, der bør praktiseres med langsommelighed, eftertænksomhed og ro. Det er en ret anderledes tilgang end i andre mere dynamiske yogaformer, og derfor er der nogle ’yin yoga principper’, som er gode at kende til:

De fem yin yoga principper:

Bevæg dig langsomt ind i stillingen

Du bevæger dig blidt og langsomt ind i stillingen, så du har god tid til at mærke efter undervejs. Her kan du også bruge forskellige blide flows til at åbne for sanserne, berolige nervesystemet og gå på opdagelse i din krop.

Find din naturlige grænse

Find det sted, hvor du mærker en passende mængde belastning, en aktivitet, et stræk eller kompression i kroppen, uden at spænde op, men også uden at slappe helt af (som i restorativ yoga). Du skal altså kunne mærke, at der sker noget i det område af kroppen, der er fokus på i stillingen.

Bernie Clark, der har skrevet flere bøger om yin yoga, taler om ’playing the edge’, altså at finde det sted, hvor du opnår maximalt udbytte af en stilling, uden at gå for langt og risikere at komme til skade. Her lige på grænsen, hvor du udsætter kroppen for en passende mængde belastning til, at der kan ske en forandring, men uden at overstrække og derved skade kroppen.

Derfor er det enormt vigtigt, at gå roligt ind i en stilling og hele tiden mærke godt efter – og finde balancen mellem aktivitet og afspænding.

Find Stilhed

Når du er nået til din naturlige grænse, så lad kroppen falde til ro og være stille. Bløde, blide bevægelser er med til at stimulere bindevævet og desuden er det balsam for et roligt nervesystem. Et vigtigt element i yin yoga er at arbejde med et roligt nervesystem. Hvis du presser dig selv til at ligge helt stille, spænder dit nervesystem op og så får du svært ved at åbne kroppen for bedre flow af energi – og det er jo ikke meningen.

Jeg anbefaler, at hvis du mærker stagnation eller ømhed i kroppen, så tillad blide bevægelser, men uden at det bliver alt for ’yang’, så du hele tiden bevarer den rolige yin energi. Og så vend tilbage til stilheden ind imellem.

Indenfor Kinesisk medicin siger man, at hvor der er frit flow er der ingen smerte. Dvs. noget af det vigtigste vi kan stile mod, for at undgå smerte og ubalancer, er at skabe et frit flow af Qi i kroppen. Det hjælper bevægelser dig også med at opnå.

Vedholdenhed

Bliv i stillingen i 3-5 minutter. Nogle gange kan det være rart at blbive længere, måske 5-7 minutter. Her kommer det også an på, hvordan du praktiserer yin yoga, med bevidsthed og nærvær, så du ikke bare passivt ’hænger ud’ i en stilling. Start langsomt og mærk efter – hvad fortæller din krop dig?

Bevæg dig langsomt ud

Efter at have været forholdsvist stille i flere minutter skal du give kroppen god tid til, at komme langsomt ud af stillingen igen. De fleste skader sker på vej ud af en stilling, hvor kroppen måske kan være midlertidig ustabil. Tag dig god tid, det skal måske endda gå langsommere, end du tror.

Rebound

Indenfor yin yoga er der et begreb, som på engelsk hedder ’rebound’. Udtrykket stammer fra basketball og bruges, når bolden ’springer tilbage’. I yin yoga hentyder det til at yin vævet ’springer tilbage’ efter at have været strakt ud.

Rebound fasen er vigtig at have med i en yin yoga praksis. Det er her, at kroppen får en pause og slapper af ovenpå et langt hold i en yin stilling. Det er her i pausen, at kroppen begynder at restituere og genopbygge sig selv.

Når vi påvirker bindevævets viskoelastisitet over lang tid i en yin yogastilling, kan man føle sig skrøbelig eller sårbar (fysisk og emotionelt), når man kommer ud af stillingen. Yin stillinger og de lange hold skaber en midlertidig ustabilitet, indtil yin vævene har ’samlet’ sig igen og har bygget sig stærkere.

Rent energetisk handler det også om at vi får åbnet op for stagneret energi – og det kan føles både befriende og som en lettelse, men også sårbart og forbundet med usikkerhed. Det er her man også virkelig får mulighed for at mærke sig selv og alle de (måske tilbageholdte) følelser, der dukker op.

Rebound kan opstå som en fysisk følelse, fx kulde, varme. Det kan opstå som en følelse af Qi – der bevæger sig hurtigt, langsomt. Det kan være følelsesmæssigt at der bliver frigivet tårer, latter, lettelse, tristhed m.m. Eller det kan være mentalt at vi oplever minder eller indsigter.

Efter en yin stilling kan du vælge at ligge eller sidde et øjeblik og lige lade kroppen falde på plads efter det lange hold i en stilling. Her har du ofte god mulighed for at mærke energien i kroppen. Måske endda en følelse af et større energiflow.

Yin yoga for begyndere

Alle kan lave yin yoga – uanset om du er stiv som et bræt, eller blød som smør, om du har lavet yoga i mange år, eller er helt ny til yin yoga. Det er en meget enkel praksis, som alle kan være med til og stillingerne kan varieres på mange måder, så der tages hensyn til den enkelte. Vi er alle skruet forskelligt sammen (heldigvis!) med kroppe, der har forskellige muligheder.

I yin yoga undervises der med en funktionel tilgang til kroppen, dvs. når du ved, hvilket område er fokusområde for en stilling (altså det område, hvor du skal mærke aktivitet, et stræk), så kan du også nemt variere stillingen ud fra dine bevægelsesmuligheder og behov.

Yin yoga styrker kroppens yin-væv

Udover yin yogaens energetiske påvirkning på krop og sind er nogle andre vigtige elementer, vi kan arbejde med, hvad man kan kalde for kroppens ’yin-væv’.

Hvor vi oftest er vant til at motionere for at træne muskler (som man kan kalde kroppens ’yang-væv’), har vi med yin yogaen mulighed for at træne kroppens yin-væv: bindevævet, sener (bindevævsstruktur, der hæfter muskel til knogle), ledbånd (forbinder knoglerne på hver side af et led), og endda knoglerne kan vi påvirke.

Det er alt sammen væv, som har brug for mere tid og langsomme bevægelser i modsætning til de hurtige, dynamiske bevægelser, som træner musklerne. En sansebaseret yin yogapraksis inviterer os til at bevæge vævene i forskellige retninger, så de over tid frigiver spændinger og åbner for mere bevægelsesfrihed i kroppen.

Bevæg dit bindevæv med yin yoga

Din krop holdes sammen af bindevæv, der ligger som et stort, samlet netværk af væskefyldt væv omkring muskler, knogler, ledbånd, sener, organer, og nerver... Bindevævet udgør ca. 1/3 af kroppen. Det er det, der giver hele kroppen form og er med til at opretholde din kropsholdning.

Forestil dig en appelsin, som er skåret over og du kan se de mange hvide hinder – nogle helt tynde, andre mere kraftige. Dette netværk af hinder holder sammen på appelsinen og på samme måde holder vores bindevæv alle strukturer i kroppen sammen.

Der findes både løst og fast bindevæv: Det løse sørger for at alt i kroppen kan glide, og det faste bindevæv sørger for forbindelsen mellem muskler og knogler og at vores indre organer bliver, hvor de skal være.  

Bindevævet er et stærkt og viskoelastisk materiale, der består af celler og vand, salte, proteiner og kulhydrater – i alt omkring 70% væske. Viskoelastisk vil sige, at det reagerer både elastisk og viskost (som en væske). Bindevævet er ikke elastisk – mere som gelatine. For at stimulere viskoelastisk væv, spiller tiden en vigtig rolle. Så for at påvirke viskoelastisiteten er det vigtigt at bruge god tid og gå langsomt til værks.

I sin sunde tilstand er dette væskefyldte net af væv saftigt, bevægeligt og elastisk. Det er med til at alle dele af kroppen kan glide ubesværet mod hinanden. Når bindevævet tørrer ud og bliver stift – så bliver kroppen mindre mobil og det kan give spændinger, ømhed og smerter.

Bindevævet bliver påvirket og kan trække sig sammen ved bl.a.:

• Manglende bevægelse

• Fysisk og psykisk stress

• Inflammation

• Dårlig kropsholdning

• Gentagne bevægelser

• Traume

Vi oplever alle udtørret bindevæv om morgenen, når vi står op, efter at have ligget stille en hel nat. Så mange af os har en naturlig tendens til, at ville strække os; vi har brug for at få løsnet op i bindevævet, som er ’klistret’ sammen i løbet af natten. Bindevævet tørrer også mere ud med alderen, og hvis vi ikke bevæger os nok.

Nyere forskning viser også at bindevævet er kroppens største sanseorgan, med 6-10 gange flere nervereceptorer end muskler. Det er dog ikke så elastisk og foranderligt som fx muskler. Derfor er der brug for langsomme, blide bevægelser for at lægge pres på bindevævet og dermed påvirke det til at løsne op – derfor er en yin yoga praksis med blide bevægelser en fantastisk måde at arbejde med bindevævet på.

Yin yoga grundstillinger

Der findes af gode grunde ikke så stort et udvalg af yin yoga stillinger, da de alle foregår liggende eller siddende på gulvet. I den klassiske yin yoga er der 26 grundstillinger, men dem kan man jo også variere på mange måder. Der findes én stående yin yoga øvelse og den kaldes Kludedukken og er en stående foroverbøjning. Ellers er nogle af de mest benyttede yin yoga øvelser Sfinksen, Dragen og Snørebåndet, som vist herunder.

I min bog YIN YOGA – Mød dig selv i stilheden finder du billeder og udførlige beskrivelser af 44 yogastillinger, samt 8 yin yoga programmer, så du nemt kan komme i gang med yin yoga hjemme. Køb bogen her

Filosofien bag yin yoga

Nøgleelementerne i den klassiske yin yoga stammer fra Kinesisk medicin, som bygger på den taoistiske filosofi og verdensopfattelse og er et holistisk sundhedssystem fra Kina, som menes at være over 3000 år gammelt. På den måde adskiller yin yoga sig fra den indiske yogafilosofi, som ligger til grund for det meste af den yoga, vi kender i dag.

Taoisme (også Daoisme) er en kinesisk spirituel filosofi, der opstod på grundlag af tekster skrevet omkring det 5. århundrede f.v.t. Det er en livsfilosofi, der hviler på en forståelse af universet, og centralt i taoismen står begrebet ’tao’, som kan oversættes til ’livets vej’. Tao betegner den evige energi, der er i alt i universet og herfra deler denne energi sig i de dualistiske kvaliteter yin og yang, der er i en konstant dynamisk bevægelse.

Den taoistiske filosofi ser mennesket i centrum af universet som en antenne mellem himlen og jorden. Mennesket betragtes som en helhed, der altid bør stræbe efter en balance mellem yin og yang. Alle sygdomme og ubalancer kan ses ud fra forholdet – balance eller ubalance – imellem yin og yang.

Det kan være svært for os i Vesten at forstå den øst-asiatiske tankegang og filosofi, fordi den er så anderledes end vores. Vi har en tendens til at se alt som absolut. Den taoistiske filosofi er mere både-og. Lige som yin aldrig er absolut yin, kun yin i relation til noget andet.

Vi er i dag kommet langt væk fra vores natur og her kan den taoistiske filosofi og læren om yin og yang og de fem elementer være en hjælp til at forstå ikke bare naturen omkring os – men også vores egen cykliske natur. Uanset hvilken filosofi eller religion, vi hælder til, kan vi lære noget af naturen.

Dansen mellem yin & yang

Alt i verden er en dans mellem yin og yang. Den egentlige betydning af udtrykket yin og yang er “modsætninger”, som det positive og det negative.

Yin/ Yang repræsenterer alle de modsætninger, vi oplever i verden og i vores hverdag. Yin repræsenterer det feminine, stilheden, tunghed, natten, månen, kulde og mørke. Yang repræsenterer det maskuline, bevægelse, aktivitet, dagen, solen, varmen.

Yin og yang er dog ikke absolutte – de er to sammenkoblede kræfter, både komplementære og modsatrettede energier, og deres balance eller ubalance er en kilde til godt helbred eller sygdom.

De fleste af os lever i en yang verden, styret af ydre omstændigheder, af ambitioner og handlekraft. Vi er opdraget til at udrette noget og hele tiden bevæge os mod det næste mål i livet – helst hurtigere og hurtigere. Mange af os har brug for mere yin i vores liv – og måske netop derfor er yin yoga blevet så populært.

Når vi forstår at danse mellem de to sider, har vi balance i vores liv. Det står ikke stille og der er en naturlig rytme mellem yin og yang hele tiden ligesom i naturen, der skifter mellem årstider, nat og dag osv. Vi har brug for begge dele.

Qi – Den energetiske krop

Qi eller Chi (udtalt tji) er det kinesiske udtryk for den livsenergi, som alt består af og gennemstrømmes af. Denne livsenergi strømmer igennem vores fysiske krop og vores energifelt. Qi kaldes i den Indiske filosofi for prana.

Qi er altså i alt – ikke bare i din krop. Den er i jorden, planter, dyr, lyset, din mobiltelefon... Qi er den energi, som gør os i stand til at tale, til at bevæge os og fra Qi opstår dine tanker, følelser og din bevidsthed.

Qi er levende og dynamisk og kommer til udtryk på forskellige måder og skal være i bevægelse for at vi kan føle os levende og have et aktivt og sundt liv. Denne livsenergi blokeres eller stagnerer, når vi selv lukker ned for områder i os selv eller hvis vores flow af energi nedsættes af udefrakommende faktorer.

Målet for al energi er at finde tilbage til en harmonisk tilstand, på samme måde som den fysiske krop altid forsøger at opretholde indre ligevægt og balance – homeostase. Er energien blokeret, kan der komme stagnation og spændinger, som i sidste ende kan føre til sygdomme. Når livsenergien flyder frit igennem kroppen, skabes der fysisk og psykisk balance.

Yin, der repræsenterer det feminine, er tiltrukket af yang og har derfor retning mod himlen. Yang, der repræsenterer det maskuline, er tiltrukket af yin og har derfor retning mod jorden.

Kroppens energibaner

Energibanerne forbinder hele kroppen og gør at kroppens forskellige dele kan kommunikere med hinanden. Det er også igennem energibanerne at livsenergien, Qi, flyder. De hænger sammen, som ét langt forløb med både indre og ydre kanaler. Man kan også forestille sig energibanerne som et netværk af store og små veje. De store energibaner er motorvejene og mellem dem ligger en masse små landeveje, der forbinder alt på kryds og tværs.

I den indiske yogatradition kaldes de for nadi, og i den kinesiske tradition kaldes de for jingluo, ofte oversat til meridianer. Jeg har valgt at kalde dem energibaner, fordi jeg synes det er et begreb, der er til at forstå på dansk og det giver et godt billede af, hvad de er og deres funktion.

I Vesten er energibanerne opkaldt efter det organ, de udspringer fra og/eller bevæger sig igennem og har dybest kontakt med. Der er 12 regulære energibaner i kroppen, som vi arbejder med i yin yoga. 10 af dem er direkte relateret til organer og 2 er relateret til kropslige funktioner, som kan være lidt sværere at forstå. Ifølge Kinesisk medicin er det nemlig ikke kun de fysiske organer, man her tænker på, men også energier.

Energibanerne hænger sammen i yin/yang par med forskellige egenskaber, der relaterer til vores fysiske sundhed, det mentale og følelsesmæssige. Alle yin-energibaner løber opad på kroppen og alle yang-energibaner løber nedad.

I yin yoga har vi mulighed for at påvirke især de ydre energibaner, dem som løber lige under huden, når vi fx strækker et område.

Energibanerne er også forbundet med de 5 elementer:

• Vand: nyrer/urinblære

• Træ: lever/galdeblære

• Ild: hjerte/tyndtarm, trevarmer, pericardium

• Jord: milt/mave

• Metal: lunge/tyktarm

Til hvert element knytter sig forskellige egenskaber, bl.a. også følelser, hvorfra man kan aflæse det enkelte menneskes balance eller ubalance. Vores følelser er aldrig forkerte, men kan måske være uhensigtsmæssige – både for den enkelte og for omgivelserne.

De fem elementer og hvordan du bruger dem i yin yoga

Den kinesiske betegnelse ’Wu Xing’ oversættes oftest til De fem elementer, men det giver en bedre forståelse at kalde dem faser, forandringer, bevægelser eller energier – fordi de netop er i konstant bevægelse. De fem elementer repræsenterer de retninger, som livskraften Qi bevæger sig i, og kan betragtes som energi i bevægelse, der svinger mellem yin og yang.

Vi oplever de fem elementer i døgnets cyklus, i årstidens cyklus og i livets cyklus. Energien bevæger sig i en cyklus, som kan være produktiv eller destruktiv. Vi har brug for begge, for at kunne skabe balance.

Elementerne har hver deres forskellige egenskaber, og relaterer til forskellige organer, energibaner og følelser, der har betydning for et balanceret liv og de påvirker hinanden ved enten at støtte eller dræne. Jo mere afbalancerede de fem elementer er i forhold til hinanden, jo større grad af harmoni. Vi kan støtte og balancere de fem elementer med yin yoga ved at stimulere kroppens energibaner.

De fem faser

• VAND er vinteren, den dybeste yin fase

• TRÆ er foråret, den unge, eller begyndende yang fase

• ILD er sommeren, den højeste yang fase

• JORD er sensommeren og overgangen mellem de andre faser, hvor der er balance mellem yin og yang

• METAL er efteråret, den unge, eller begyndende yin fase

Alle disse elementer kan du arbejde med, når du laver yin yoga – både kroppens fysiske form, bindevævet, og kroppens energi, gennem stimulering af energibanerne.

Yin yoga under udvikling

Yin yoga og de stille, passive yin stræk har i mange år haft ry for at være særligt godt til at træne bindevævet. Følger man med i den seneste forskning, så ved vi nu at bindevævet trænes bedst ved blide bevægelser.

Min tilgang til yin yoga adskiller sig en del fra den klassiske yin yoga, som jeg først lærte at kende for snart 20 år siden. Jeg har altid selv haft en naturlig lyst til at bevæge mig lidt, når jeg laver yin yoga. Jeg bruger ofte bløde bevægelser, såsom at vugge hofterne og bevæge kroppen i små spiraller.

Kroppen er skabt til bevægelse og vi kan sagtens lave blide bevægelser i yin yoga, uden at det forstyrrer. De blide bevægelser er i øvrigt også rigtig gode ift at holde nervesystemet i ro. Når nervesystemet er i ro, kan din krop slappe af – og dermed også åbne sig og give slip på spændinger.

Sanselig yin yoga – en sansebaseret tilgang til yin yoga

Embodiment er et ord, der rummer meget og derfor kan være svært at oversætte med ét ord til dansk. Direkte oversat betyder det at kropsliggøre. I min egen oversættelse bruger jeg ordet Sanselig og den måde, jeg underviser i yin yoga på, tager udgangspunkt i dette.

Sanselig Yin Yoga™ er en sansebaseret tilgang til yin yoga, der inkluderer blide bevægelser i stillingerne og lægger vægt på den enkeltes indre oplevelse – i modsætning til en ydrebaseret tilgang, hvor man mest ser på at kroppen skal passe ind i en bestemt stilling.

Netop derfor udgør de bløde, frie bevægelser en stor del af Sanselig Yin Yoga™. De blide bevægelser og rotationer frigør bindevævet i alle retninger uden at overbelaste. Når vi kombinerer bevægelserne med åndedrættet, får vi endnu mere hjælp til at være nærværende og til stede i bevægelsen – og herigennem opbygger vi en større bevidsthed og tilstedeværelse i os selv. Det giver følelsen af at skabe plads i bindevævet indefra. Det faciliterer en indre sansning, som trækker opmærksomheden væk fra tænkning og gradvist inviterer dig ind i dit indre rum.

Yin yoga mod stress

Yin yoga er perfekt både som komplement til mere yang (aktive) yogaformer og så er yin yoga også interessant at bruge ift. stress, da man arbejder med både den fysiske krop, det mentale, det følelsesmæssige og den energetiske krop.

Når du laver yin yoga slapper du af i musklerne, dit åndedræt bliver langsommere og det påvirker dit parasympatiske nervesystem, så du opnår dybere afslapning og mindre stress.

Med yin yoga træner du også dit nærvær og din evne til at mærke, hvad der sker i kroppen og med større kropsbevidsthed kan du også undgå meget stress, fordi du bliver i stand til at mærke, hvad du har behov for.

Hvis du er stresset og har stresshormoner i kroppen, kan der ske det, at bindevævet trækker sig sammen og du bliver stiv og får smerter. Her kan yin yoga – og især en sansebaseret tilgang til yin yoga – også være en kæmpe hjælp.

Yin yoga er for alle

Yin yoga bliver mere og mere populært og det synes jeg, er fantastisk. Det er både for kvinder og mænd, unge og gamle, de stive og de smidige. Yin yoga kan hjælpe dig med fysiske, mentale og følelsesmæssige spændinger, med at skabe plads og frihed I din krop og sind, med at skabe et frit flow af Qi I din krop – så du opnår balance og velvære. Yin yoga er også en kæmpe personlig udvikling.

Det, som yin yogaen har lært mig er bl.a. at give slip, at være modtagende og accepterende, at slappe af og vende opmærksomheden mod stilheden inde i mig. Derinde hvor jeg finder alle svarene på mine spørgsmål, hvor jeg kan høre min indre stemme, min intuition, min indre guide.­

Det er ikke altid nemt at lave yin yoga, det kan være meget (!) udfordrende og deri ligger der også meget læring.

At lære at være med det, der er.

At acceptere og give sig hen.

Det er ægte yin yoga.

Ønsker du at lære mere om yin yoga?

Kom med på en af Danmarks mest grundige uddannelser i yin yoga. Yin yogauddannelsen har været afholdt siden 2019 og giver dig et solidt fundament for at undervise i yin yoga – med viden om den fysiske krop og den energetiske krop kan du skabe ægte transformation og velvære for dine yogaelever.