Yoga nidra kursus
Fordyb dig i Yoga Nidra og lær at guide andre i denne transformerende meditation.
Næste kursus er i Vejle d. 20-22. februar 2025.
Yoga Nidra kan oversættes til ‘Yogiens søvn’ og er en guidet meditationsteknik, der både fremmer dyb ro og kan være et redskab til transformation. Yoga nidra er et årtusinder gammel begreb fra Indien, og en teknik, som blev populær i Vesten i det 20. århundrede. I dag bliver yoga nidra mere og mere populært, da mange har opdaget de fantastiske fordele ved denne praksis.
Yoga nidra fremmer dyb healing på alle niveauer. Du kan opnå dyb ro både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Det sker fordi du under en yoga nidra både opnår fysisk hvile, og at kroppens balance genoprettes så dens naturlige tendens mod homøostase og indre ligevægt fremmes.
Undersøgelser viser, at yoga nidra giver samme restitution af kroppen som søvn og det siges at 30 min. yoga nidra praksis svarer til 3-4 timers søvn. Yoga nidra er også en meget effektiv metode til at reducere stress. I USA er yoga nidra blevet brugt med succes til at behandle soldater med PTSD.
Sådan foregår yoga nidra
Yoga nidra praktiseres som regel liggende på ryggen i savasana (hvilestilling) og uden nogen form for fysisk bevægelse, hvor du lytter til en stemme, der guider dig ind i en meditativ tilstand.
Du bliver guidet igennem flere forskellige trin; Man starter med at sætte en intention – en sankalpa – som udtrykker et dybfølt ønske. Derefter laves en kropsscanning, og så kan der være fokus på åndedræt, sanser, følelser og visualisering over et bestemt tema. Man afslutter altid med at gentage sin sankalpa.
Man kan kalde yoga nidra for en slags ‘vågen søvn’. Det er meningen, at man holder sig vågen under yoga nidraen. Mange falder i søvn, fordi de opnår så stor en ro og afspændthed, og det er også helt ok.
Men holder du dig vågen, vil du blive guidet ned i din underbevidsthed og høre dine allerinderste ønsker og intuitive beskeder. Det giver dig en dybere kontakt med dig selv, en kontakt til din egen indre guide.
“Tusind, tusind tak for et dejligt kursus! Det har virkelig sat gang i en process (på mange planer)… og jeg glæder mig til at dykke endnu mere ned i det. Du er en fantastisk formidler og du har fuldstændig ret, når du kalder det ‘Yoga nidra magi’.” – Laura
Fordele ved yoga nidra
Listen over fordelene ved yoga nidra er lang:
reducerer stress
giver dig mere energi og større overskud
hjælper dig med at falde i søvn og få en bedre søvn
forbedrer din koncentration og hukommelse
øger din kreativitet
reducerer fysiske og mentale spændinger
styrker dit immunforsvar
Herhjemme har man bl.a. lavet forsøg på Rigshospitalet, hvor man scannede 7 yogalæreres hjerner under yoga nidra og det viste bl.a. at de befandt sig i en dyb afspændt tilstand, der ligner søvn, men samtidigt at de havde bevidst opmærksomhed.
“Jeg fik virkelig brugbare redskaber med mig, der gjorde at jeg kom igang med at undervise i yoga nidra kort tid efter kurset. Jeg giver Anne ret, når hun kalder det Yoga Nidra Magi. Det er en fantastisk tilgang til arbejdet med krop, sind og sjæl. Gennem yoga nidra lander man i en dybere ro, både i krop og sind. Og denne ro bliver på magisk vis ved med at sprede sig i kroppen, også efter timen er slut. Anne er super kompetent og hendes undervisning gør at alle føler sig trygge og godt tilpas. Jeg vil på det varmeste anbefale dette kursus til alle, der ønsker at lærer mere om yoga nidra, hvad enten det er til eget brug eller i din yoga undervisning.” – Marie Pedersen
På dette Yoga Nidra kursus lærer du bl.a.:
En kombination af teori og praksis
du vil selv blive guidet i 4-6 yoga nidra meditationer i løbet af kurset
adgang til yoga nidra lydfiler, som du kan praktisere før og efter
Yoga nidras historie
De forskellige ‘lag’ af yoga nidra, inkl. sankalpa, kropsscanning og visualiseringer
Yoga Nidra manuskripter – og idéer til at lave dine egne visualiseringer
Hvad sker der i kroppen under yoga nidra – et kig på hjernebølger
Panchamaya kosha modellen – De fem lag af Selvet og hvordan yoga nidra påvirker de forskellige lag
Yogafilosofi og De 4 bevidsthedslag
Den energetiske krop
Sådan forbereder du kroppen til at ligge stille – med blide yogaøvelser
Savasana – sådan understøtter du kroppen bedst muligt i den liggende hvilestilling
“Jeg er virkelig overrasket over, hvad Yoga Nidra kan åbne for og give plads til, når man ligger der, slapper af, lytter til Annes beroligende guidning og bare flyder med. Det er en virkelig særlig praksis og jeg forstår nu, hvorfor Yoga Nidra er så populært. Vil anbefale dette kursus til alle med interesse for afspænding og ro, eller for dem, der gerne vil lære lidt mere om sig selv i stilhed.” – Marie Haulrik
Hvem er dette kursus for:
Du kan tage dette kursus for din egen skyld, for at fordybe dig i yoga nidra, og du kan tage det hvis du ønsker at lære at guide andre.
Dette kursus er til yogalærere, terapeuter, fysioterapeuter, skolelærere og andre, der ønsker at lære kunsten at guide dyb afslapning gennem yoga nidra.
Kurset er også åbent for yoga nidra uddøvere, der ønsker at lære mere og gå dybere i deres egen praksis.
Praktisk info:
Pris: 3.495 DKK kursus inkl. kursusmateriale og online bibliotek med guidede yoga nidra lydfiler til evigt eje.
Kommende datoer:
VEJLE d. 20-22. februar 2024: BOOK DIN PLADS
Vær OBS på tilmeldingsfrist: 20. januar 2025
Kurset afholdes hos Laden Yoga & Pilates, Ny Hornstrupvej 139, Vejle.
Undervisning hver dag kl. 9-16.
Tilmelding er bindende. Hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en anden eller skrive til mig, og høre om der evt. er en på venteliste, der vil købe. I tilfælde af forsamlingsrestriktioner eller lign. kan kurset blive tilbudt online eller flyttet til nye datoer.
Husk, at du som selvstændig højst sandsynligt kan trække din faktura fra. Har du brug for en særskilt faktura eller for at betale med EAN-nummer, kan det også lade sig gøre. Send blot en email til hello@annegoncalves.com
Om Anne Goncalves:
Anne har praktiseret og undervist i yoga nidra i over 12 år og har studeret forskellige yoga nidra-traditioner. Hun står også bag den populære app ‘Yoga mod stress’, downloadet af over 30.000, med guidede yoga nidra-meditationer på dansk.