Yoga mod stress

Sådan kan yoga hjælpe dig med at forebygge og håndtere stress

Rigtig mange af os er under pres i dagens Danmark. Stress er blevet noget af en folkesygdom, som efterhånden rammer os alle – enten fordi vi selv får stress, eller fordi vi er tæt på én, som har stress. Det er et kæmpe problem, for stress kan ikke bare være ødelæggende for kroppen og psyken, men også for de mennesker, man har omkring sig. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi bliver gode til at passe på os selv, mærke efter i kroppen og lærer at tyde vores stresssymptomer, så vi kan gøre noget ved stressen inden det er for sent. Her kan yoga være en rigtig god hjælp.

Stress udgør et stigende folkesundhedsproblem

1/3 del af voksne danskere har en høj score på stressskalaen, ifølge Sundhedsstyrelsen. Der er en større andel af kvinder, der scorer højt på stressskalalen, end mænd og praktiserende læger melder om flere patienter med stressrelaterede problemer. Stress udgør altså et betydeligt folkesundhedsproblem i Danmark.

Der findes selvfølgelig mange grader af stress… Stress kan være en sund og fordelagtig reaktion, som gør os i stand til at yde noget ekstra. Men vi mennesker har altid kun været beregnet til at kunne yde noget ekstra i en kortere periode – ikke konstant.

Vores samfund er i dag bygget op omkring effektivisering. Tempoet er gradvist blevet sat op og vi skal hele tiden arbejde hurtigere og mere effektivt – noget vi hører både fra arbejdsgivere og fra politikerne. Det er som om vi er kommet ud på en gigantisk glidebane, der kun fører os i den forkerte retning.

Vi har i mange år set mennesket som en maskine, i stedet for en levende organisme, der ikke arbejder særligt godt under langvarig pres. For mennesker har, siden tidernes morgen, brugt det meste af deres tid på restitution. Når man havde været ud at jage, tog man hjem i hulen og hvilede, spise og sov. Det har man ikke tid til i dagens moderne samfund. For mange bliver selv søvnen – noget af det mest essentielle for vores helbred – skåret kraftigt ned på. Og konsekvenserne er alvorlige.

Stress kan ikke tænkes eller snakkes væk

Kroppen er god til at fortælle os, når der er noget galt – vi er ofte bare ikke så gode til at lytte til den. Jo mere stressede vi er, jo dårligere er vi til at mærke kroppens signaler. Det farlige er, at alvorlig stress ofte kommer snigende over tid, så du ikke selv lægger mærke til dine stresssymptomer. Men hvis du kun mærker din krop, når den skriger og råber på dig – i form af smerter og sygdom – så er du allerede nået et langt stykke ud af vejen mod alvorlig stress.

Det er vigtigt at arbejde helhedsorienteret, både med krop, tanker og følelser. Noget af det vigtigste, du kan gøre for at forebygge og undgå stress, er at lære at mærke din egen krop. For mange kan vejen fra hoved til krop være lang. Vi har ikke lært at lytte til kroppen og stole på de signaler den sender til os. Vi lever i en kultur, der i mange hundrede år har vægtet det mentale højere end de kropslige sansninger.

Der er mange symptomer på stress, som sætter sig i kroppen – og hvis man ikke ved, at det kan skyldes stress, er det svært at tage hånd om. Mange af os er ‘hovedmennesker’ og er ikke vant til at mærke efter i kroppen og blive guidet af de signaler, den sender os. Ved at blive bevidst om, hvordan din krop føles og mærkes, kan du hurtigere få øje på de små forandringer, der viser sig, hvis du bliver stresset, og nå at bremse op i tide.

En anden vigtig grund til at arbejde med kroppen i forbindelse med stress er, at stress og andre psykiske påvirkninger sætter sine spor og lagres i kroppen. Vi spænder op i kroppen, både på et fysisk og energetisk plan. Og derfor er det sjældent nok at tale sig ud af problemet. Stressen skal bogstaveligt talt også ud af systemet rent fysisk ved at arbejde med kroppen.

Det sker der i hjernen under stress

Hjernen er overordnet inddelt i 3 hovedområder: den ældste del, som er hjernestammen eller krybdyrhjernen, det limbiske område og den nyest dannede del, som er hjernebarken. Når vi stresser eller er udsat for noget voldsomt, tager hjernestammen over, og vi reagerer instinktivt – enten ved at kæmpe, flygte eller ved helt at stivne, når vi føler os truet. Hjernen kan kun holde til stress i et kort stykke tid, inden den begynder at lukke ned. Og når det sker, går det ud over din hukommelse og koncentration, dit fokus og overblik, din kreativitet og evne til at prioritere ting og beherske dine følelser.

”Når man har stress, kan man se det på hjernen. To områder i hjernen er vigtige ‒– hippocampus og amygdala. Hippocampus er den del af hjernen, som normalt regulerer kroppen. Den sidder inde med hjernens stresshåndtering. Når vi er pressede og har travlt, mestrer hippocampus at se muligheder og finde løsninger. Men hvis presset bliver for voldsomt, ryger hippocampus også ind i overarbejde og bliver belastet og fanget i en ond cirkel. De stresshormoner, som den normalt kan regulere, begynder at slå nerveceller i stykker i hippocampus. På scanninger kan man se, at hippocampus på længere sigt skrumper. Det er uheldigt, fordi hippocampus ikke længere kan regulere stress. Stressen rammer ikke bare cellerne, men også på det mentale plan. Vi bliver dårligere til at huske, vi mister tråden. Men samtidig med at hippocampus skrumper, vokser amygdala. Den er ekspert i at udvikle frygt og angst. Kigger man derfor på en virkelig stresset hjerne, er hippocampus skrumpet og amygdala vokset.”

– Kjeld Fredens, hjerneforsker

Det sker der i kroppen under stress

Når du er stresset, producerer din krop bl.a. stresshormonerne adrenalin og kortisol, som giver kroppen signaler om, at du nu står over for en situation, der kræver noget ekstra.

Stillet over for en opfattet ‘fare’ går kroppen i alarmberedskab, sender stresshormoner ud i kroppen og ud i blodet, og det giver dig ekstra power. Din hjerne bliver skarpere, du bliver mere effektiv og opmærksom og i stand til at reagere hurtigere.

Du bliver også fysisk stærkere, fordi sukker og fedt frigives til musklerne, blodtrykket og pulsen stiger, og blodet ryger ud til de store muskelgrupper, så du kan kæmpe eller flygte fra det, der truer dig. Alt i alt en utrolig vigtig funktion, så du kan beskytte dig selv.

Stresshormonerne hjælper dig altså med at mobilisere ekstra styrke, og det er en effektiv funktion – men kun i kortere perioder. Hvis du er stresset over længere tid, og kroppen konstant producerer stresshormoner uden at få mulighed for at slappe af og restituere, så er det en overbelastning, der slider enormt på krop og hjerne. Og det kan give alvorlige og livstruende helbredsproblemer.

Sådan påvirker stress dit nervesystem

Hele dit nervesystem påvirkes kraftigt af stress og de ting, som kroppen opfatter som en fare eller en trussel mod dig. Nervesystemet er mange grene af nervebaner, der løber igennem kroppen. Det inddeles i forskellige systemer, bl.a. det parasympatiske og det sympatiske nervesystem.

Det sympatiske nervesystem er det, der hjælper dig med at reagere hurtigt på fare ved at sætte gang i ‘kæmp eller flygt’-responsen. Det parasympatiske nervesystem hjælper dig med at få kroppen tilbage i normal balance, når en fare er overstået.

Når du er stresset, er dit sympatiske nervesystem aktiveret hele tiden. Det betyder, at hvis du er stresset over længere tid, og din krop hele tiden fyldt med stresshormoner, er det som at være i konstant alarmberedskab. I denne tilstand prioriterer kroppen de vigtigste funktioner for at kunne overleve, og det betyder blandt andet, at mekanismer som fx din fordøjelse og dit immunforsvar svækkes.

Det parasympatiske nervesystem er det, der er aktiveret, når du hviler, og som gør, at kroppen kommer tilbage til sin normale tilstand, når faren er overstået. Ideelt set er det her i denne tilstand, du skal være det meste af tiden. Men rigtigt mange af os render rundt med det sympatiske nervesystem i højt gear.

Ingen kan holde til at være i konstant alarmberedskab; alle har brug for pauser og ro til at lade kroppen restituere. Heldigvis er der hjælp at hente i fx beroligende yogaøvelser og ved at arbejde med din vejrtrækning. På den måde kan du påvirke dit nervesystem direkte og aktivere det parasympatiske nervesystem, der hjælper dig med at få kroppen tilbage i en tilstand af normal balance.

Stress påvirker dine hormoner og din fordøjelse

Når du er stresset, opstår der en hormonel ubalance i kroppen, da din krop producerer ekstra meget af stresshormonet kortisol. Når kortisolniveauet er i balance, har det mange vigtige funktioner i kroppen. Men er niveauet for højt over længere tid laver det ballade. Kortisolniveauet påvirker andre hormoner i kroppen, så en ubalance i kortisolproduktionen kan også medføre mange andre hormonelle ubalancer.

Den høje dosis af kortisol påvirker bl.a. stofskiftehormonerne, og det kan gøre, at kroppen nedprioriterer visse funktioner – heriblandt din fordøjelse og din forbrænding. Mange stressramte oplever også problemer med fertiliteten, da det høje kortisolniveau også påvirker kønshormonerne.

Der sker også det, at kroppen holder på fedtet, når dit kortisolniveau er højt i en længere periode. Kroppen tolker den høje produktion af stresshormoner, som om du er i en krisesituation, og lagrer fedt, så der er lidt ’ekstra’ i depoterne, i tilfælde af at du ikke har tid til at spise.

Det er også vigtigt at minde dig selv om, at stresssymptomerne er kroppens måde at beskytte dig på. Det er kroppens måde at råbe vagt i gevær og få dig til at lytte, mærke efter og gøre noget for at komme af med stressen. Så i stedet for at blive irriteret eller måske få en følelse af, at din krop svigter dig, så husk, at din krop bare prøver at passe på dig.

Yoga – en anerkendt og dokumenteret metode til at afhjælpe stress

I dag er yoga efterhånden en anerkendt og veldokumenteret metode til at afhjælpe stress. På Karolinska Institutet i Sverige har man forsket i yogaens gavnlige virkninger og på flere sygehuse i Sverige bliver patienter tilbudt yoga som en del af deres behandling, fordi lægerne oplever at yoga nedsætter stresshormoner.

Undersøgelser fra Harvard Medical School i USA viser, at yoga og åndedrætsøvelser er med til at sænke blodtrykket og antallet af stresshormoner i kroppen og at yoga har en gavnlig virkning på stress, angst, depression, søvn og i det hele taget livskvalitet.

En undersøgelse; The Impact of Yoga on Occupational Stress and Wellbeing: Exploring Practitioners’ Experiences (2024), viser, at yoga kan fungere som et kraftfuldt redskab til at reducere arbejdsrelateret stress og forbedre den generelle følelse af velvære. Gennem kvalitative interviews med regelmæssige yogaudøvere fandt undersøgelsen at yoga styrker evnen til at håndtere stress. Deltagerne rapporterede positive resultater som øget selvbevidsthed, indre ro, balance og fokus, der alle bidrog til en reduceret følelse af stress.

I en undersøgelse publiceret i Journal of Clinical Psychology; The Impact of Yoga on Stress Management: A Meta-Analysis (2016), blev det vist, at yoga kan reducere stress og medføre betydelige forbedringer i stressresilience ved at dæmpe aktiviteten i de stressrelaterede dele af hjernen.

Ydermere fremhæver artiklen Yoga and Pain: A Mind-Body Complex System (2023), hvordan yoga påvirker kroppens smertesystem og giver omfattende evidens for yoga som en effektiv terapi mod smerte. Undersøgelsen giver omfattende evidens for yoga som en effektiv terapi mod smerte.

Derfor er yoga godt mod stress

Der findes mange forskellige typer yoga, nogle typer, som fx astanga, vinyasa og kundalini kan være meget dynamisk, andre typer yoga, som fx yin yoga og restorativ yoga har fokus på ro, afspænding og et mere meditativt fokus. Det er ikke alle typer yoga der er lige gode, når man er stressramt.

Generelt virker yoga afstressende både fysisk og mentalt, giver ro til hele nervesystemet og øger din kropsbevidsthed. Når du er stresset, kan det være svært at mærke dig selv og netop derfor er yoga et fantastisk redskab, fordi du kommer fra hovedet og ned i kroppen – og på den måde kan lære, at mærke efter, hvad der sker i dig. Med yogaøvelser styrkes kropsbevidstheden og den indre sansning.

Når vi stresser, spænder vi op i kroppen og her kan blide yogaøvelser hjælpe dig med at løsne op for spændinger og tillade musklerne slappe af. I yoga bliver der også arbejdet meget med vejrtrækningen, og fokus på dybe åndedrag er med til at skabe balance og aktivere det parasympatiske nervesystem – det der er i brug, når du slapper af.

Yoga giver dig ro til at mærke, hvordan du egentlig har det. Du vender opmærksomheden indad, så du bliver bedre til at mærke, hvad der rører sig i dig. Det er ikke altid, at det er behagelige følelser, der dukker frem her – især hvis du er stresset og har lukket ned for dine følelser omkring det. Men det er nødvendigt at blive bevidst om stressen, så du kan gøre noget ved den. Bevidstheden er første vigtige skridt til at blive fri for stress.

Yoga i sig selv er ikke nok til at fjerne din stress. Du er selvfølgelig nød til, at finde ind til roden af, hvor din stress stammer fra. Men ved at gøre yoga til en del af din hverdag, kan du forebygge og undgå meget stress. Er du alvorligt stresset eller sygemeldt, er det en fordel at kombinere yoga med anden stressbehandling.

Gennem yoga åbner du op for, at lade din krop fortælle dig, når der er noget galt.

Yoga – en livsfilosofi, der giver ro og balance

Yoga er en årtusindgammel livsfilosofi, som beskriver nogle retningslinjer for at leve et sundt liv. De fleste forbinder for det meste yoga med fysiske øvelser, og mange dyrker da også primært yoga for at holde kroppen smidig og i form. Men yoga er så meget mere end bare fysiske øvelser. De fysiske øvelser er i virkeligheden sekundære i forhold til den udvikling, der foregår indeni.

Ser man tilbage på yogatraditionen, så handler yoga om at opnå frihed og indsigt. Ved at rette din opmærksomhed og bevidsthed indad kan du på den måde lære dig selv at kende. Følgende citat er fra Patanjali, som samlede den gamle viden om yoga på skrift i værket Yoga-sutra:

”Yoga citta vritti nirodha.”

Frit oversat betyder det: ”Yoga er at stilne sindets bevægelser.” Mange af os bliver hængende i fortiden eller drømmer om ting langt ude i fremtiden i stedet for at være til stede i nuet. Yoga øger vores evne til at være nærværende og til stede her og nu. Når du går fra at være fraværende til at være nærværende, åbner du øjnene og oplever dine omgivelser på en ny måde. På den måde kan du slukke for autopiloten og sanse hele livet omkring dig.

Formålet med yoga er at skabe balance og frihed i ens liv, både fysisk, mentalt og spirituelt. Med bedre balance i alle områder af dit liv bliver du også stærkere og mere robust i forhold til stress, så du kan stå som et stærkt træ med solide rødder plantet i jorden, og selvom vinden er stærk og river i dine grene, lader du dig ikke slå ud af det.

De bedste yogaøvelser mod stress

Selvom der er stresssymptomer, der er fælles for mange, så reagerer vi forskelligt på stress. Derfor har vi også brug for forskellige redskaber og yogaøvelser til at håndtere stress. Mange har prøvet at finde ro gennem yogaøvelser, men oplever frustration, fordi yogaøvelserne ikke er afstemte deres stresstype – og derfor ikke virker efter hensigten. Hvis du ønsker at lære mere om de tre stresstyper, og hvilke yogaøvelser der er specifikt gode for hver type, kan du hente information i min bog Yoga mod stress.

Her får du nogle af de mest effektive yogaøvelser mod stress, som de fleste kan få gavn af.

Viparita karani – Benene op ad væggen

Dette er af de mest afstressende yogastillinger, der findes, og det er der en god grund til. Når du smækker benene i vejret, ruller blodet mod hovedet, og når blodtrykket i hjernen stiger, bliver det opfanget af sensorer, som sender besked om at stimulere det parasympatiske nervesystem.

Denne hvilestilling har fokus er på at stimulere det parasympatiske nervesystem og få ro på. Kan også lindre lændesmerter og afspænder omkring lænd og hofter.

Sådan gør du

Sæt dig med siden tæt ind til væggen. Drej overkroppen, og læg ryggen ned mod gulvet, samtidig med at du smækker benene op ad væggen. Forsøg at få bagdelen så tæt ind til væggen som muligt, så dine fødder er placeret over hofterne. Træk dine arme lidt ud fra kroppen, eller over hovedet. Giv slip, og slap af i hele kroppen. Bliv i stillingen, så længe du har lyst, gerne 10-20 min.

Variationer

Læg evt. et foldet tæppe ind under din lænd, et lille foldet håndklæde ind under nakken og en øjenpude eller lignende over øjnene. Det kan også være rart med en større yogapude oven på fødderne, som blidt presser benene ned.

Konstruktiv hvilestillingen

Konstruktiv hvile skaber en dyb afslapning i kroppen, og har mange fordele:

  • Afspænding af bækken og underliv: Ved at have benene bøjede oplever du en tyngde fra lårbensknoglen ned i hofteskålen, som faciliterer større afspænding.

  • Neutral rygposition: Den neutrale rygposition hjælper med at genoprette en naturlig kurve i rygsøjlen og kan reducere smerter og ubehag.

  • Beroligelse af nervesystemet: Den afslappende stilling og fokuserede vejrtrækning aktiverer det parasympatiske nervesystem, hvilket fremmer en følelse af ro og velvære.

  • Forbedret kropsbevidsthed: At ligge stille og være opmærksom på kroppens fornemmelser kan forbedre kropsbevidstheden og hjælpe med at identificere og frigøre spændinger.

Sådan gør du

Læg dig på ryggen og sæt fødderne i gulvet med knæene bøjede og pegende op mod loftet. Dine fødder og knæ skal være hoftebreddes afstand fra hinanden. Placér dine arme enten ud til siderne eller hvil dem på maven. Vælg den position, der føles mest behagelig og afslappende for dig.

Sørg for, at ryggen og nakken er i en neutral position. Du kan lægge en lille pude eller et foldet tæppe under hovedet, hvis det føles mere komfortabelt og hjælper med at holde nakken i en naturlig stilling, men sørg for at du ikke propper hovedet for højt op.

Luk øjnene og begynd at fokusere på din vejrtrækning. Tag dybe, langsomme indåndinger gennem næsen, og lad åndedrættet blive roligt og jævnt. På hver udånding, lad kroppen synke lidt dybere ned i underlaget og giv mere og mere slip på eventuelle spændinger, du måtte føle i musklerne.

Bliv i denne position i 5-15 minutter, eller så længe det føles behageligt.

Fokus på stress i medierne – TV indslag om yoga mod stress

Heldigvis sættes der mere og mere fokus på stress – også i medierne. For nogle år siden blev jeg filmet til TV2 Lorry i forbindelse med deres temauge om stress. Se klippet her:

Min egen erfaring med stress

I 2007 havde jeg et succesfuldt job som grafisk designer og art director på et stort forlag i London. Mit liv bestod af masser af arbejde – det var sjovt, og det gik stærkt! Men så fik jeg pludseligt ondt i maven. Det føltes, som om knive skar igennem mig, hver gang jeg spiste, og det blev værre og værre. Jeg tog også 10 kg. på over en periode på et års tid.

I lang tid troede jeg, at jeg ’bare’ havde fordøjelsesproblemer, men jeg kunne ikke finde ind til roden af problemet. Indtil jeg en dag hørte et foredrag om stress – og så faldt brikkerne på plads.

En lang rejse ud af stress startede… Jeg endte med at sige mit job op og flytte tilbage til Danmark. Og der kom mere ro på mit hektiske liv. Det var imidlertid først, da jeg aktivt begyndte at bruge den yoga, jeg altid havde været så glad for, imod stressen, at jeg for alvor begyndte at mærke en bedring. En indre ro og et helt nyt overskud: Balance.

Det er min passion at videregive min viden og kunne hjælpe andre, der har stress tæt inde på livet. Jeg har i årenes løb afholdt mange workshops og uddannelser om yoga mod stress. Jeg ved, det virker, for jeg har prøvet det på egen krop.

Bog: Sådan hjælper yoga dig mod stress

Med de rette yoga øvelser og redskaber fra yogaens verden kan du dæmpe symptomerne på stress og i stedet finde en indre ro og balance, som gør dig bedre til også at håndtere stressfremkaldende faktorer.

På baggrund af mine egne oplevelser og de erfaringer, jeg har fra mine klienter der har gået hos mig til yoga og stressterapi, samt deltagere på mine workshops og forløb, udgav jeg i 2016 bogen Yoga mod stress.

Med bogen introducerer jeg dig til en holistisk tilgang til stress – bl.a. viden om de forskellige 'stresstyper' med udgangspunkt i ayurveda, som giver dig mulighed for at lære, hvordan du reagerer på stress, så du kan vælge den type yoga, åndedrætsøvelser m.m. der hjælper netop dig bedst.

Du får de bedste beroligende yoga øvelser mod stress, som du nemt kan lave hjemme og får glæde af med det samme, du kommer igang. Alle yoga øvelser er ledsaget af udførlige billedbeskrivelser, så det er overskueligt at komme i gang – uanset om du er ny i yogaens verden eller har dyrket yoga i mange år. Du får også de mest effektive åndedrætsøvelser, der sænker stressen på kort tid, og skønne mindfulness- og meditationsøvelser, som giver dig større ro og overskud.

Bogen kommer også ind på emner som kost, søvn og nye vaner, for skal stress bekæmpes, handler det ikke om punktbehandlinger, men om at lave en livsændring, som skaber den indre ro, du har behov for.

Jeg har også været så heldig at få lov til at interviewe nogle skønne kvinder, der fortæller deres historie om, hvordan yoga har hjulpet dem mod stress.

Det kan du gøre: Lyt til din krop og forebyg stress

Kroppen er god til at signalere, når der er noget galt – ofte kan vi bare ikke tyde signalerne. Eller vi overhører dem simpelthen! Jo mere stressede vi er, jo dårligere er vi som regel også til at mærke kroppens stress symptomer.

Når vi stresser, stiger antallet af stresshormoner og kroppen går i alarmberedskab, for at kunne beskytte dig mod det, den opfatter som en fare. Det er jo en rigtig vigtig funktion – men er du stresset i en længere periode, så kroppen hele tiden sender stresshormoner ud i systemet, så bliver din krop og hjerne overbelastet.

Yoga kan hjælpe dig med at komme ned i gear, slappe af i kroppen, og med at få ro og fred for tankemylderet. Yoga virker både her og nu – du mærker forandringen med det samme – og det virker forebyggende.

Det er vigtigt, at minde dig selv om, at stress er kroppens måde at beskytte dig på. Og jeg ved godt, at det kan være svært at se, når man kæmper med tankemylder eller uforklarlige smerter, men vær taknemmelig over, at din krop prøver at passe på dig.

3 tips til at mærke kroppen

1. Bevæg dig

Lav yoga, løb, gå ture, svømning eller anden bevægelse, der får dig fra hovedet og ned og mærke kroppen. Yoga er fantastisk, fordi det er en mindful måde at bevæge sig på, hvor der er fokus på at mærke efter i kroppen, og have opmærksomhed på åndedrættet. Jeg elsker også dans, hvor du ikke kan undgå, at mærke kroppen på en ny måde ift din daglige bevægelse.

Gåture i naturen har også en dokumenteret afstressende effekt. I Japan har man begrebet ‘skovbad’ – en form for naturterapi, der særligt bruges til at afhjælpe stress, som handler om at bade i sanseindtrykkene fra skoven.

Så – bevæg dig og mærk kroppen!

2. Træk vejret bevidst

Vejrtrækningsøvelser er en hurtig genvej til at komme fra hovedet og ned i kroppen. Så snart du fokuserer på dit åndedræt, vil du mærke, at du kommer mere til stede i din krop, bliver mere opmærksom på, hvad du mærker og du træner på den måde også din kropsbevidsthed. Mange trækker vejret overfladisk, for hurtigt og bruger meget mundånding, dvs ånder primært igennem munden, i stedet for næsen, som kan være med til at stimulere kroppens stressrespons.

En god vejrtrækningsøvelse mod stress er Sama Vritti, også kaldet for Box Breathing, som går ud på at trække vejret ind igennem næsen, mens du tæller til 4, derefter holde vejret, mens du tæller til 4, ånde ud gennem næsen på 4 og så holde en pause på 4. Bliver det for lang tid at holde vejret mes du tæller til 4 kan du også sætte ratioen ned til 4-2-4-2. Læs mere om vejrtrækningsøvelser her.

3. Kropsscanning

Ved at lave guidede kropsscanninger får du kontakt til dele af kroppen, du måske ikke normalt tænker så meget over. Hvornår har du fx sidst fokuseret på og mærket din lilletå? Når du flytter opmærksomheden rundt i din krop, styrker du din indre sansning, udvider og træner du din kropsbevidsthed og bliver mere opmærksom på kroppens signaler og små ændringer, der måske sker, når du stresser.

Du kan bl.a. finde få en 15-minutters guidet kropsscanning i min app til iPhone Yoga mod stress, som du kan downloade gratis.

Yoga mod stress uddannelsen – lær evidensbaserede og terapeutiske yoga- og åndedrætsteknikker mod stress

Yoga mod stress uddannelsen er den eneste af sin slags i Danmark, der lærer dig om de 3 stresstyper og de bedste redskaber fra yogaens verden til at håndtere og forebygge stress.

Over 80% af dem, der går til yoga, gør det fordi de oplever øget stress i deres hverdag og ønsker at bruge yoga til stresshåndtering. Uddannelsen er primært rettet mod professionelle, der ønsker at integrere yogaens redskaber i deres terapeutiske og sundhedsfaglige arbejde, samt yogalærere, der ønsker en dybere forståelse af yoga til brug i stressbehandling.

Uddannelsen kombinerer teori og praksis og har fokus på evidensbaserede metoder for at hjælpe professionelle i sundhedsfaglige fag med at kunne støtte klienters stresshåndtering gennem en dybere forståelse af kroppen, nervesystemet og ikke mindst de 3 stresstyper.