Yin yoga mod stress

Yin yoga er en yogaform, der er blevet enormt populært indenfor de seneste 10 år, nok især fordi den er den perfekte modpol til den travle hverdag, de fleste oplever i dag. Yin yoga kan være rigtig godt at bruge hvis man er stresset og oplever uro i krop og sind – men nogle mennesker bør undgå yin yoga, hvis de er stressede.

Hvad er yin yoga

Yin yoga er en stille, meditativ yoga med fokus på at slappe dybt af i krop og sind og åbne op for stagneret energi, både fysisk, mentalt og emotionelt. De fleste yin stilllinger holdes i 3-5 minutter, så der er god tid til at lande i en stilling og god tid til at kroppen langsomt kan give efter og åbne sig, lag for lag.

Men yin yoga er ikke lige godt for alle, især ikke hvis man er ramt af stress. Vi reagerer nemlig meget forskelligt på stress. Nogle reagerer mere udadtil, bliver måske aggressive og vrede, andre vender det indad og oplever at kroppen går i stå og man kan ikke rokke sig ud af stedet.

Ayurveda og de tre stresstyper

Ifølge Ayurveda, Indiens gamle holistiske sundhedssystem, er der fem elementer i naturen – jord, ild, vand, luft og æter. Disse fem elementer kombineres i de tre persontyper. Vi har alle elementer i os, men for de fleste vil én type være fremtrædende. I min bog Yoga mod stress har jeg kaldt dem ‘de tre stresstyper’ og det er også dem, der ligger til grund for min Yoga mod stress uddannelse.

Læs mere om de tre stresstyper her

Hvis du er den type, der oplever at gå i stå og ’fryse’, når du er stresset – så har du ikke brug for den beroligende, stille yin yoga. Du har i stedet brug for at løfte din energi. Det kan du gøre ved hjælp af fx mere dynamiske yogaøvelser, eller at gå en rask tur ude i det fri.

yin yoga mod stress

Fordyb dig i yin yogaens stille univers

Få en grundig indføring i yin yoga på min 200-timers YIN YOGA UDDANNELSE, der starter til februar 2023. Her lærer du også om hvilke yin stillinger, der er specifikt gode ift stress.

♡ Anne

 
Forrige
Forrige

RO på via dine sanser

Næste
Næste

RO på nervesystemet