Find din stresstype – med hjælp fra ayurveda

Stress. En tilstand, som de fleste i det moderne vestlige samfund enten selv har oplevet på egen krop eller har set venner, familie eller kolleger gå ned med.

Det er ikke længere usædvanligt at høre om sygemeldinger, og næsten alle kender en, der går til samtaler hos psykolog eller stresscoach for at få hjælp til at komme stressen til livs.

Hvad mange ikke ved, er, at vi reagerer forskelligt på stress.

I dette blogindlæg vil jeg dele en vigtig viden om stresstyper, som kan være en kæmpe hjælp for dig i forhold til at få bugt med stress.

Vi er alle forskellige

Vi er forskellige og reagerer forskelligt på stress – derfor er der heller ikke én behandling, der virker for alle.

Når jeg arbejder med stressramte klienter og yogaelever, oplever jeg, at folk reagerer meget forskelligt på stress. Nogle reagerer udadtil, dvs. bliver aggressive, farer op og råber højt – andre vender det hele indad, lukker sig inde, bliver stille og går lidt i stå. Man kan sige at der findes forskellige 'stresstyper'.

På grund af denne forskel har vi også brug for forskellige redskaber og tilgange til at håndtere stress.

Ayurveda og de tre forskellige stresstyper

Tanken om, at forskellige stresstyper kræver forskellige værktøjer, understøttes også af ayurveda, også kaldet 'yogaens søster'. Ayurveda er et holistisk helbredelsessystem, hvor man arbejder med sammenhængen mellem krop og psyke – uden at skære alle over én kam.

I ayurveda arbejder man med tre forskellige typer, kaldet ‘doshas’, og én type vil som regel være mere dominerende hos et menneske end de andre. Når du finder ud af, hvilken dosha du har mest af, og hvordan du reagerer på stress, vil du også hurtigere kunne finde de antistressredskaber, som er mest effektive for dig.

Vil du kende din stresstype?

Her får du en lille smagsprøve på, hvad de forskellige typer indeholder.

Miniguide til de tre stresstyper:

VATA:
Vata-typer bliver let stressede og oplever mental stress såsom bekymringer, tankemylder, nervøsitet og angst. Mange vata-typer vender stressen indad. De føler sig overvældet og har svært ved at tage beslutninger.

Sådan skaber vata balance:
Genkender du dig selv som en vata-type, så er stabilitet og faste rutiner nøgleordene for at få en god balance. Du har godt af masser af ro, brug for at trække dig lidt fra omverdenen og har godt af rolige åndedræts- og yogaøvelser, der giver jordforbindelse og hjælper dig med at komme fra hovedet og ned i kroppen.

PITTA:
Pitta oplever typisk følelsesmæssig stress, fx hvis de føler sig pressede eller presser sig selv for hårdt, og hvis de føler, at de har svært ved at leve op til forventningerne – både andres og deres egne. Pitta-typers stressreaktion er typisk udadvendt, det vil sige, at de bebrejder og skyder skylden på andre og bliver vrede, irritable og frustrerede.

Sådan skaber pitta balance:
Genkender du dig selv som en pitta-type, er det vigtigt at ‘køle ned’. Det er rigtig godt for dig at opholde dig ude i naturen, især ved vandet, der har en kølende effekt på krop og sind. Husk pauserne. Det er okay at være lidt doven indimellem. Lad være med at presse dig selv.

KAPHA:
Kapha-typer oplever typisk fysisk stress – kroppen føles tung og lad. Deres stressreaktion er typisk, at de lukker ned og går i stå. De mister deres gejst, har svært ved at tage sig sammen til noget som helst og kan opleve en mild depression.

Sådan skaber kapha balance:
Genkender du dig selv som en kapha-type, så er det vigtigt at gøre noget, for at du ikke går helt i stå. Undgå at sove for meget, for det kan gøre dig endnu mere sløv og tung i kroppen. Sørg for, at du bevæger dig hver dag, kom udenfor og få noget frisk luft, eller tag til en yogaklasse, hvor du kan få pulsen lidt op. Ved at bevæge dig får du stressen ud af kroppen. Det giver dig også ny energi, overskud og letter humøret.

Sådan bruger du det at kende din stresstype

Selvom du her har fået den ultrakorte version, så kan du måske allerede genkende dig selv i beskrivelserne?

Vi indeholder alle tre typer, men én type vil som regel være den mest dominerende og kan give dig et godt praj om, hvad du kan gøre for at komme på toppen igen.

Når du har fundet ud af, hvilken dosha du har mest af, kan du bruge det som en guide til, hvad du skal være særligt opmærksom på i forhold til, hvordan du reagerer på stress. Du kan også bruge det som en guide til at finde frem til de yoga- og mindfulnessøvelser, der er bedst for dig.

I min bog Yoga mod stress kan du læse meget mere om stresstyperne, og om hvilke redskaber der er de bedste for netop din type til at forebygge og håndtere stress.

Er du interesseret i at lære mere om Yoga mod stress og lære at undervise andre i det? Så er du velkommen på min YOGA MOD STRESS UDDANNELSE – Danmarks eneste uddannelse, der lærer dig om de tre stresstyper og de bedste redskaber fra yogaens verden til at forebygge og håndtere stress.

❤ Anne