Min stress historie: fra sammenbrud til gennembrud
For snart 20 år siden oplevede jeg en lang periode med alvorlig stress, der satte dybe spor i min krop. Min oplevelse med stress blev også grunden til at jeg lagde mit liv om, og i dag arbejder med at hjælpe andre til at finde ro. Her deler jeg min historie.
Stress – et statussymbol
London, foråret 2008: Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har følt mig stresset – kun på den der ‘fede’ måde når jeg har travlt på arbejdet – der er altid travlt på arbejdet, men det er en god ting, ikke? Det er i hvert fald sådan det lyder, når jeg taler med kolleger og venner over en ‘pint’ på pubben fredag efter arbejde. Stress er nærmest et statussymbol, og hvis man ikke er bare en lille smule stresset, så arbejder man ikke hårdt nok!
Jeg har boet i London i 7 år og elsker det pulserende liv i storbyen. Jeg arbejder som deputy art director hos et af de største forlag i London og jeg er stolt af at være nået så langt. Jeg arbejder med nogle af de bedste forfattere i verden, går til fancy receptioner og fester i nogle af Londons mest eksklusive hoteller og restauranter. Life is FUN!
Men det sidste års tid har jeg døjet med meget ondt i maven og jeg forstår overhovedet ikke, hvor det kommer fra! Jeg har altid levet rimelig sundt og interesseret mig for sund kost. Jeg har aldrig haft den store hang til fx. slik, junk food eller alkohol. Jeg spiser endda stadig rugbrød, som jeg optrævler hos helsekost butikker i London. Jeg laver yoga, løber og mediterer..
Men hver gang jeg spiser, får jeg en følelse af at have knive i maven – skarpe stik og jag, der gør det rigtig svært for mig at koncentrere mig om arbejde efter frokostpausen. Jeg går til lægen et hav af gange og får til sidst diagnosen IBS – eller irritabel tyktarm. Jeg har åbenbart svært ved at fordøje maden. Hmm, har da ellers aldrig haft specielt sart mave!
Jeg får en henvisning til en dietist, som mener, at jeg måske spiser for mange fibre! Jeg får at vide, at jeg skal spise hvidt brød og skære ned på grøntsager! What? Det lyder som fuldstændig volapyk i mine ører, men jeg giver det en chance – og holder kun ud i to-tre dage, fordi jeg får det dårligere.
Kort tid efter melder jeg mig til et foredrag om netop fordøjelsesproblemer hos et holistisk helsecenter. Jeg vil hellere tage urter og naturmedicin i stedet for at blive proppet med piller fra lægen. Under aftenens foredrag kommer de ind på stress – og beskriver alle mine fordøjelsesproblemer, så jeg sidder og nikker genkendende til det hele!
Stress?!! Hmm, ok... Den skal jeg lige tygge lidt på.
Stress blev en øjenåbner
Jeg begynder at se på andre omstændigheder i mit liv. Jeg har været så fokuseret på, at det var min mave og fordøjelsen, der var noget galt med, at jeg slet ikke har tænkt på alle de ydre faktorer, som smitter af på det indre.
Jeg har det faktisk rigtig svært med min chef. Vi er to vidt forskellige typer, som ikke har samme tilgang til at drive et art department og vi clasher tit. Jeg er også ved at blive skilt – men det er helt uden drama, vi voksede bare fra hinanden, så... what's the big deal, right?
Der er da ikke noget at være stresset over, er der? Burde jeg ikke nok kunne klare denne her situation, jeg er da vant til at klare mig selv! Altså ikke sådan at jeg er helt mutters alene i verden, jeg har en fantastisk familie, som altid støtter mig og nogle rigtig gode veninder, der bakker op og er villige til at lægge øre til alt det, jeg trænger til at komme ud med...
Men langsomt begynder det at dæmre for mig, at noget ikke fungerer. Jeg er ikke glad for at gå på arbejde mere... Jeg har i mange år overvejet en dag at blive selvstændig og jeg begynder at sende følere ud i mit netværk for at se, om der er freelance arbejde til mig. Kort tid efter siger jeg op. Det er en befrielse!
Et nyt liv som selvstændig
Jeg har heldigvis forberedt mig godt og har mange gode kontakter, så jeg har masser af arbejde fra starten. Som i – MASSER! Jeg arbejder nogle gange 10-12 timer om dagen. Men – det er jo sjovt! Jeg får godt nok ondt i ryggen af at sidde så mange timer foran computeren, må gå til kiropraktor, går til ekstra yogatimer for strække ryggen ud...
Fordøjelsesproblemerne dukker stadig op, selvom jeg nu har finjusteret min kost, så jeg ved, hvad jeg skal undgå og jeg ved også, at jeg helst skal ud og gå en halv times tid efter et måltid for at hjælpe fordøjelsen på vej. Så det fungerer ok. Ikke optimalt, men ok. Men jeg fatter stadig ikke helt, hvordan stress påvirker min krop og hvad jeg burde gøre for at få det bedre...
Sådan kører det et års tid, inden jeg beslutter mig for at flytte tilbage til Danmark. Jeg har – efter 8 gode år i London – indset, at jeg trænger til luftforandring. Jeg trænger til mere ro i hverdagen. Jeg mellemlander et par måneder hos min søster og svoger i Jylland, inden jeg flytter til København.
Den langsomme genopbygning
København, efteråret 2009: Jeg er stille og roligt i gang med at bygge mit nye liv op. Det er dejligt at være tilbage i (lille) hyggelige København. Ja, alt er relativt, men ovenpå London føles København altså ret lille;-) Men jeg er ikke helt glad. Og jeg forstår stadig ikke helt hvorfor...
Jeg ved godt, at jeg har været en del omvæltninger igennem de sidst par år, men jeg er jo ‘den stærke pige’. Det har jeg altid været! Jeg har også altid været positiv af natur. Der skal meget til at gøre mig sur eller få mig ned med nakken. Så hvorfor går jeg rundt og er så trist hele tiden? Jeg har jo en fantastisk ‘bounce back’ evne, jeg kommer altid hurtigt ovenpå igen. Men ikke denne gang...
København, sommeren 2010: Efter nogle samtaler med lægen går det op for mig, at jeg nok har været udsat for et rigtigt stort et pres, så mange omvæltninger og livskriser over kort tid. Jeg bliver ikke sygemeldt, for jeg er jo selvstændig, men jeg får tilbudt nogle psykolog samtaler. Der går jeg et par gange, men det giver mig desværre ikke noget. Måske har jeg bare været uheldig, at få en psykolog som ikke kendte specielt til stresshåndtering, men det virker i hvert fald ikke på mig. Så jeg må videre og selv finde en vej...
Den lange rejse ud af kronisk stress
Foråret 2011: Det begynder at lysne... Det har været en lang rejse for at komme ud af stress. Processen har varet i over 3 år og jeg er først ved at bygge mig selv op igen. Kunne jeg have kommet ud af det tidligere? Ja. Hvis jeg havde fået den rigtige hjælp fra fx. en stresshåndterings ekspert. Men jeg vidste ikke bedre, jeg vidste ikke hvad jeg havde med at gøre. Bare det at indse at det var stress, tog rigtig lang tid.
Yoga og meditation har haft stor betydning for, at jeg har fået det bedre. Jeg fordyber mig mere og mere i yogaen og har allerede taget et par yogauddannelser. Ikke fordi jeg ønsker at undervise, bare for min egen skyld. Og på måtten finder jeg ro. I de langsomme bevægelser. I de dybe åndedrag. Ud af hovedet og ned i kroppen virker meget bedre end samtaleterapi for mig. Jeg har også læst et hav af bøger – om yoga, om psykologi, om stress og gud ved hvor mange selvhjælpsbøger... Og det lykkedes mig også til sidst at få god hjælp fra en psykoterapeut...
Jeg har arbejdet med min krop, mine tanker og følelser. Jeg har været igennem en kæmpe udvikling på den coach uddannelse, jeg har taget. Jeg har kigget i alle kroge og gransket i fortiden, været på Debbie Fords Shadow Process, lavet skyggearbejde og gjort brug af spirituelle redskaber og healing.
Jeg har lært at lytte til min krop
Foråret 2014: Jeg har arbejdet mig ud på den anden side af (alvorlig) stress. Og nu passer jeg rigtig godt på mig selv. Jeg ved, hvad jeg kan klare og hvornår jeg skal holde pauser. Det er mange år siden jeg har haft ondt i maven, for jeg kender mine stresssymptomer og ved hvad der tricker min stress, og jeg sørger for ikke at komme derud. Jeg har lært at lytte til min krop. Og jeg har fået styr på mine livsværdier og ved, hvad jeg prioriterer højest.
I dag har jeg rigtig mange gode ‘anti-stress’ redskaber i min værktøjskasse, som jeg kan hive frem, når jeg får brug for det. Redskaber, som jeg har lært gennem mine uddannelser og kurser indenfor yoga, meditation og stresshåndtering, og redskaber, som jeg selv har fundet frem til gennem mine egne erfaringer.
Når jeg ser tilbage på mit stressforløb, med den viden jeg har i dag, kan jeg jo godt se, at der ikke er noget at sige til, at jeg skulle knække. Nogle af de sværeste kriser, man kan komme ud for i sit liv er skilsmisse, nyt job, flytte (til et andet land). Jeg var igennem dem alle – og flere af dem på samme tid! Men jeg er ok med, at jeg skulle gennem flere år med stress. For jeg har lært så uendelig meget af det. Jeg er taknemmelig for den livserfaring, det har givet mig.
I 2016 udkom min første bog Yoga mod stress, som indeholder alle de redskaber, jeg har lært til at hjælpe med stress og i 2018 holdt jeg første hold af Yoga mod stress uddannelsen.
Jeg er ikke fri for stress og har heller ingen illusion om, at jeg skal være det. Ingen af os bliver nogensinde fri for stress og det er totalt misforstået, hvis vi tror at vi kan blive det – fordi – LIFE HAPPENS. Der vil være opture og nedture hele livet igennem, livskriser og livsfejringer. Alt det er en del af at være menneske.
Og hvis der er noget, jeg har lært igennem de livskriser, jeg har oplevet, så er det at omfavne det. Trække vejret. Vide at jeg kan komme ud på den anden side. Det kan være hårdt, jeg kan ønske mig langt væk, men jeg ved, at jeg kan komme igennem…
Hvis du døjer med stress, så er der masser af yoga hjælp at hente i min bog Yoga mod stress – og ønsker du at lære mere om en holistisk tilgang til stress, og hvordan du kan hjælpe andre mennesker med de bedste redskaber fra yogaens verden, så er Yoga mod stress uddannelsen måske noget for dig.
♡ Anne
OM ANNE GONCALVES
Anne er yogalærer, akupunktør og forfatter til to bøger; Yoga mod stress og Yin yoga – Mød dig selv i stilheden. Oprindelig er hun uddannet grafisk designer og levede et hektisk liv i London indtil kroppen sagde stop. Et stressknæk blev grunden til, at hun lagde sit liv om. I dag underviser hun primært yin yoga, og deler redskaber fra yogaens verden til at finde indre RO.
Følg Anne her:
Min oplevelse med stress blev et sammenbrud der vendte sig til et gennembrud – jeg måtte lægge mit liv om, og lærte at lytte til min krop. Yoga blev min førstehjælp i en tid med kronisk stress.