Sanselig Yoga uddannelsen


SANSELIG YOGA er yoga, der passer til din krop – i stedet for at forsøge at få din krop til at passe ind i forskellige yogastillinger.

SANSELIG YOGA er blid, sansende, intuitiv og healende med vægt på at berolige nervesystemet og øge kropsbevidstheden, så du lærer at MÆRKE din krop.

SANSELIG YOGA har til formål at afspænde fysisk, følelsesmæssigt og mentalt og åbne for det naturlige flow af livsenergien i din krop. Gennem sansning og bevægelse åbner du for at din naturlige energi frit kan strømme igennem kroppen, heale blokerede områder og genskabe flow.

I SANSELIG YOGA arbejder du ikke bare med din fysiske krop – også din energetiske krop, det mentale og følelsesmæssige. Det er blide yogaøvelser og frie intuitive bevægelser, der guider dig fra hovedet og ned i kroppen og vækker dine sanser. En blanding af sanselig flow yoga, hvor vi flyder på åndedrættets bølger, så du kommer til stede i din krop, vender blikket indad og genskaber kontakten til dit hjerte og din kerne, og mere stille, meditative yin yoga, hvor vi arbejder med bindevæv og meridianer, kroppens energibaner, samt restorativ yoga og yoga nidra for den ultimative hvile.


Det er helt fantastisk godt! Høj faglighed og stor hjertevarme og rummelighed. Sanselig yoga kan noget helt unikt

– Anne Mette Meyer, deltager på Sanselig Yoga uddannelsen 2021


Der er fokus på indre alignment i modsætning til ydre alignment. Du vil lære din krop bedre at kende indefra – og du vil lære om nervesystemet, fascia, knogler, muskler, led, sener ud fra en embodied og helhedsorienteret tilgang, hvor vi især kigger på, hvor forskellige vores kroppe er, og hvorfor der ikke er en ’one-size-fits-all’, når man underviser i yoga asana

På uddannelsen dykker vi desuden ned i yogafilosofi og den spirituelle side af yogaen og kigger på både de ‘gængse’ yogatekster, såsom Yoga Sutras, og Bhagavad Gita, og også på tantra filosofien og yogaens historie.

Inkluderet i uddannelsen er også et retreat på Samsø, samt et helt modul om Ayurveda – verdens ældste holistiske sundhedssystem. Du får indblik i traditionel ayurveda og modtager en 1:1 ayurvedisk konsultation og pulslæsning, hvor du får kortlagt din unikke ayurvediske type, samt viden om, hvordan du bruger ayurveda til selvhealing. Vi forbinder essensen af ayurveda med daglige rutiner og selvbalancerende praksis og puja.


“Jeg fik en vigtig læring med mig: at det er det indre arbejde, der tæller og ikke en smidigheds- eller styrkepræstation, som tager sig godt ud udefra. Jeg fik selv en større glæde ved at bruge kroppen og være til stede i min krop gennem sansning og fornemmelse af knogler, muskler, bindevæv og væsker. Ja, en oplevelse af denne krop som bindeled mellem jord og himmel. Det var smukt. Jeg blev glad og taknemmelig for alt det min krop kan lige nu.”

– Anne Mette Meyer

sanselig-flow-yoga copy.jpg

På SANSELIG YOGA uddannelsen lærer du bl.a. om:

  • Sanselig flow yoga

  • Meditativ yin yoga

  • Restorativ yoga

  • Pranayama

  • Meditation

  • Chanting

  • Ayurveda, inkl. individuel ayurvedisk konsultation

  • Yoga nidra

  • Yogafilosofi og yogaens historie

  • Embodied yoga anatomi

  • Den energetiske krop, chakrasystemet, meridianer, nadier og de 5 koshaer

  • Kinesisk medicin, yin/yang teori, og de 5 elementer

  • Somatics – sansemotorisk bevægelse

  • Nervesystemet og funktionel neurologi

  • Fascia, kroppens bindevæv og vores største sanseorgan


“Sanselig Yoga uddannelsen har været den bedste gave, jeg kunne give mig selv. Uddannelsen er blevet et fundament for mig til at skabe min egen praksis og til at undervise andre. Det har givet mig et kærligt fokus på hvor nydelsesfuldt det er at lave yoga.”

– Dorthe Gørløv


SANSELIG YOGA uddannelsen er for dig, der …

  • elsker yoga og ønsker en grundig uddannelse i en moderne og sansebaseret tilgang til yoga

  • måske allerede er uddannet yogalærer og ønsker at opdatere din viden og få inspiration til en ny og mere favnende tilgang til yogaundervisning, der går væk fra rigide regler og giver dig friheden tilbage. (Du behøver ikke at være uddannet yogalærer for at deltage på denne uddannelse)

  • ønsker at fordybe dig i yoga for din egen skyld (uden nødvendigvis at have et ønske om at undervise).

  • har praktiseret yoga regelmæssigt i mindst 1/2 år, er nysgerrig på at lære og har lyst til at engagere dig i undervisningen og være med til at skabe et fællesskab, hvor alle deltager på lige fod.


Uddannelsens indhold

Uddannelsen består af 20 dages LIVE undervisning + online undervisning og egenpraksis.

Inkl. 4 dages retreat på Mellem-rummet, Samsø med plads til fordybelse og stilhed. Retreatopholdet er inkl. kost og fuld logi med 3 veganske måltider om dagen.

Under hele uddannelsen får du adgang til ROvolutionen – online medlemsklub med yogavideoer, meditationer m.m. så du har mulighed for at fortsætte din yogapraksis hjemme mellem modulerne.

Uddannelsen er en blanding af teori og praksis. Du kommer til at blive en del af et fællesskab af engagerede, dedikerede og nysgerrige yogis, som alle inviteres til at bidrage til undervisningen.

Max 12 deltagere – det giver både en god dynamik, samt god plads til den enkelte.

Ind imellem modulerne forventes det, at du selv har en fast yoga og yoga nidra praksis. Du kan bl.a. bruge de yogavideoer og lydfiler, du får adgang til i onlineforummet.


Din hovedunderviser på SANSELIG YOGA uddannelsen:

Anne-goncalves-sanselig-yoga-uddannelse.jpg

ANNE GONCALVES

SANSELIG YOGA uddannelsen er udviklet af Anne Goncalves, som har over 20 års erfaring med yoga, samt talrige yogauddannelser bag sig, har afholdt yogauddannelser siden 2018 og indtil videre har uddannet over 400 yogalærere.

Igennem de sidste 10 år er min egen yoga praksis og min måde at undervise på blevet blidere, bevægelserne er blevet mere flydende, sansende og intuitive og det er min passion at dele denne form for yoga i dag. Der er alt for meget yoga, som handler om at få folks kroppe til at passe ind i bestemte stillinger, ind i bestemte ’kasser’. Jeg ønsker at give dig FRIHEDEN tilbage.

Læs mere om Annes baggrund her.

Kommende datoer for Sanselig Yoga uddannelsen:

TBA. Har du spørgsmål til uddannelsen er du velkommen til at skrive til mig på hello@annegoncalves.com.

Udtalelser fra tidligere deltagere:

❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ De varmeste anbefalinger!

“SANSELIG YOGA er en unik invitation til FRIHED i krop, sind og sjæl. Den invitation var vigtig for mig – og har haft stor betydning både i min egen praksis og når jeg underviser.

Uddannelsen er et springvand af viden med alt det bedste fra yogaens verden. For mig er Sanselig Yoga indbegrebet af at opleve indefra og ud, ingen regler og begrænsninger i forhold til at være den, du er – du mærker en nærende accept og respekt for din egen og helt unikke krop.

Sanselig yoga er fantastisk – en indvendig praksis, som giver mulighed for at mærke ind og lytte efter, hvad kroppen kalder på – meget nærende for nervesystemet og stressreducerende. Uddannelsen har inspireret mig til ændringer i min undervisningsform. Jeg er blevet mere individuel fokuseret, bruger flere invitationer til bevægelse, så den enkelte kan mærke ind, hvad passer til mig. Jeg har særligt tilført sanselige flows… de er som flydende energi… en hengivenhed til dig selv, dit sind, din krop og din sjæl.

Jeg har opnået en øget bevidsthed om, at vejen til at opleve sammenhæng – og samtidig frihed – i krop, sind og sjæl er meget individuel, men at vejen for den enkelte kan findes i invitationen til sanselig yoga. Den vil jeg sætte en ære i at formidle videre ❤️

Anne Goncalves er en helt fantastisk formidler, hun har en vidunderlig stemme, og holder altid rummet med ro og nærvær. Anne underviser med hjertevarme og en passion, der smitter.

– Stine Rought, socialrådgiver og yogalærer


Sanselig Yoga uddannelsen har budt på alt det, jeg forventede og mere til. Først og sidst en fremragende og berigende undervisning af Anne Goncalves, som med overskud, dygtighed, nysgerrighed, varme og rummelighed holdt rummet og satte en retning for os alle. Jeg var aldrig i tvivl om at Anne havde styr på alt det, som lå i hendes hænder og det gav en ro til at kunne lære, optage ny viden, sanse og give sig hen til at prøve noget helt nyt.

På Sanselig Yoga fik jeg en grundig indførelse i asana praksis, pranayama og yogafilosofi, som jeg med det samme blev inspireret til at bruge i min daglige praksis. Der var inviteret virkelig dygtige gæstelærere, som også fik tiden til at formidle deres fag. Især yogafilosofi var meget grundigt, hvilket jeg fik meget ud af. Det gav yoga'en en dybde, som jeg selv vil forsøge at få med, når jeg skal undervise.

Jeg oplever nu at stå med den faglighed som underviser, som jeg havde håbet på. Ud over fagligheden oplevede jeg personligt den store glæde ved at være i et præstationsfrit rum med andre. Det gjorde mig godt og jeg er blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er med sådan et åndehul for et hvert menneske. At netop det at være i et præstationsfrit rum hvor det, du gør allerede på forhånd er godt nok, faktisk kan være præcis det vilkår, der gør, at man udvikler sig mere.

Jeg fik en vigtig læring med mig: at det er det indre arbejde, der tæller og ikke en smidigheds- eller styrkepræstation, som tager sig godt ud udefra. Jeg fik selv en større glæde ved at bruge kroppen og være til stede i min krop gennem sansning og fornemmelse af knogler, muskler, bindevæv og væsker. Ja, en oplevelse af denne krop som bindeled mellem jord og himmel. Det var smukt. Jeg blev glad og taknemmelig for alt det min krop kan lige nu. Hvad er mulighederne i dag? Tak for dem.

Sanselig Yoga uddannelsen bød på et ophold på Samsø, hvor fællesskabet blev styrket blandt vi studerende. Det gav mig meget og gjorde resten af uddannelsen ekstra god, fordi vi var mere trygge ved hinanden. På Sanselig Yoga har jeg lært så utrolig meget, at jeg faktisk i dette øjeblik ved, at jeg ikke helt kan gøre rede for alt, hvad jeg har fået ud af det endnu. Jeg kommer mindst til at bruge resten af vinteren og foråret med for at absorbere alt det, jeg fagligt og som menneske har lært. Og det glæder jeg mig til.

Den sødeste frugt af uddannelsen er at jeg har fået en masse viden og erfaring, som jeg i første omgang bruger i min daglige praksis og i mit eget liv. Det har været en velsignet tid at være på uddannelse. Det bedste ved uddannelsen har været at få undervisning af Anne Goncalves og befinde sig i det rum, som hun satte for os. Der var godt at være. Hun var generøs med sin viden og egen høje faglighed, og gav samtidig god plads til gæstelærere af samme høje kaliber og plads til at alle vi studerende kunne lære af hinanden. Alt sammen velafbalanceret, så det fik den rette plads og fylde. Tak.

– Anne Mette Meyer


Yoga er for alle. Dette understøtter Sanselig Yoga uddannelsen i aller højeste grad. Min yogaviden er blevet endnu større. Jeg er endnu engang blevet beriget af Annes enorme viden. Der har været plads til fordybelse undervejs både teoretisk og praktisk. Og så var det jo bare helt perfekt med et modul på Samsø, som i den grad fik sammentømret en god og fantastisk gruppe.

Jeg er løbende blevet udfordret på min viden og kunnen. Det er så fantastisk at få lov til at nørde i, hvordan en stilling kan udføres. Og der er ikke kun én løsning, men et hav af løsninger, så det føles helt rigtigt til kroppen, der udfører stillingen. Jeg lægger allerede meget vægt på, at yoga er for alle. Men nu har jeg også nogle brugbare værktøjer, der virker – og de kan alle være med til at understøtte dette.

Sanselig yoga er vejen frem – og vil helt klart være en fast del af programmet, når jeg underviser i yoga. Og bliver der en vol. 2 eller anden form for Sanselig yoga uddannelse hos Anne, er jeg mere end klar.

– Charlotte Ivanhoe Bach, hypnoseterapeut og yogalærer


“Sanselig Yoga uddannelsen har været den bedste gave, jeg kunne give mig selv. Uddannelsen er blevet et fundament for mig til at skabe min egen praksis og til at undervise andre. Det har givet mig et kærligt fokus på hvor nydelsesfuldt det er at lave yoga. Jeg har lært at yoga-stillinger ikke udføres ens hos alle mennesker. En yoga-stilling er en guideline for, hvordan du kan blive hjulpet til at mærke din krop og opnå velvære.

Det bedste er, at jeg er blevet inspireret til at lave en praksis. Jeg oplever, at jeg kan få det passet ind i mit liv. Dage hvor min morgen er tidlig og travl, er det måske kun en enkelt åndedrætsøvelse, andre dage har jeg mere tid og kan lave gode øvelser for styrke og smidighed. Ydermere at jeg kan mærke forbedringer i forhold til indre ro i mit sind og mere smidighed i min i krop.

Jeg har mod på at undervise i yoga. Jeg synes, at 'rammen' for en session, lægger sig meget godt op ad mindfulness, som jeg underviser i, og nu kan jeg guide nogle lækre yoga-stillinger, og lave en helende afspænding.”

– Dorthe Gørløv, mindfulness- og yogalærer


Uddannelsen er en god blanding af teori og praksis. Der har været god tid til at inddrage deltagernes egne erfaringer, og alligevel holdt du rummet, du holdt kursen, og jeg var helt tryg ved at du vidste, hvor vi skulle hen. Jeg har fået en masse dejlig inspiration af at være sammen med en dygtig underviser og en masse spændende kvinder.

– Lene Jensen